Dagrofa / MENY
Rigtigt mange danskere har efterhånden klistret et ’Reklamer nej tak’ på deres postkasse. Det har fået MENY-kæden til at tænke i nye, digitale baner, som giver mulighed for at komme tættere på kunderne.
MENY havde allerede en ny app på tegnebrættet, men bad os hjælpe dem med at lave en teknisk validering af konceptet. Vi anbefalede MENY at skifte til et nyere native kodesprog, som giver brugerne en bedre oplevelse – mens MENY skal bruge mindre tid på drift, vedligeholdelse og fejlfinding.
Vi er nu med til at udbygge appen med nye funktionaliteter som samlemærker, stempelkort og sponsorater, og udvikler app design ud fra den eksisterende designmanual. De principper og den kode, vi har udviklet til MENY, har vi ført videre i SPARs app.