FitnessX
Siden åbningen d. 1. Oktober 2020 har FitnessX udviklet deres konkurrencedygtige koncept og opnået en solid tilstedeværelse på markedet, med stor popularitet. Konceptet er simpelt - tag en ven under armen og spar penge på medlemskabet.
Træningsvens-konceptet er essensen i deres branding, hvilket ses tydeligt i deres markedsføring og på deres website, hvor man som det første bliver ramt af headlineren
“TRÆN TO. TRÆN BILLIGST”
Der er ingen tvivl om at FitnessX vil frem i bussen, og allerede i foråret 2023 tilføjede de en app til deres forretning. Som stolte leverandører releasede vi en Android og iOS app, der i dag er FitnessX’ vigtigste værktøj.
Én specifik feature gør app’en helt unik, og er ikke set mange andre steder på markedet. “Nøgle-funktionen” gør det muligt for medlemmer at åbne døren til deres fitnesscentre, og har dermed afskaffet de fysiske medlemskort.
Det stiller store krav til vores løsning og ikke mindst til os som leverandører. “Nøgle-funktionen” er, sammen med muligheden for at booke hold via app’en, den absolut vigtigste funktion for FitnessX.
Ud over at vores app-udviklerer har måtte finde deres skarpeste kode-skills frem i udviklingen, har vores backend-udvikler ligeledes fået en afgørende rolle på FitnessX teamet.
Vi leverer nemlig et helt unikt middleware, der linker vores app op imod FitnessX’ kernesystem. FitnessX har nemlig en stor mundfuld data der skal holde styr på, og vores middleware sørger for at tilpasse netop den data, app’en skal bruge.
I samarbejde med FitnessX har vi skabt et design, der ud over at være simpelt skal tilgodese alle scenarier og brugertyper. Brugeroplevelsen har gennem hele designprocessen været i fokus. Ud over at levere UX og design, sætter vi en stor ære i også at rådgive FitnessX, så deres beslutninger træffes på fakta og ikke fornemmelser. Gennemgående for designet er brugen af den særlige gule farve i FitnessX’ logo, samt det genkendelige X.
I app’en kan du på nuværende tidspunkt blandt andet finde og booke hold, tilføje en træningsven, se dit medlemskab og dine regninger, samt synkronisere op imod din kalender på telefonen.
FitnessX’s digitale roadmap er stort og de har ikke tænkt sig at skrue ned for tempoet - hvilket vi selvfølgelig, som stolte leverandører og rådgivere, er glade for.