Sammenlignet med webudvikling, så er app udvikling til mobile enheder et forholdsvist nyt område for de fleste. Mange er i tvivl om, hvad der egentligt kan lade sig gøre, hvilke standarder man bør overholde, og hvordan et givent budget prioriteres helt rigtigt. I denne artikel vil vi derfor fremhæve et par af de vigtigste elementer, som en moderne app skal indeholde, og hvilke tanker du skal gøre dig, før du launcher! Alle projekter vi laver, opfylder naturligvis de fremhævede kriterier.

Et gennemarbejdet koncept og ét formål er alfa omega for den gode app

Det er vigtigt, at konceptet er skarpt og dermed nøje gennemtænkt, da statistikker desværre viser, at alt for mange apps kun bliver brugt én gang. Der skal altså være en klar value proposition, og dermed en grund for forbrugeren til at vende tilbage. Mange virksomheder begår fejlen at fylde deres app med for mange funktioner. Hos Mustache har vi erfaret værdien i at gøre det komplet modsatte: indskrænke sin app og have ét bestemt formål for øje! Ét formål, som appen naturligvis skal leve 100% op til – og helst gøre bedre end alle andre udbydere på området. Det er derfor vi især kan være skarpe inden for native app udvikling. Vi siger ikke at det er let – derfor er vi ofte med til konceptudviklingen helt fra starten af processen. Dette er via møder, workshops og sessions med fokus på det gode, langvarige samarbejde.

Din app skal henvende sig til et bestemt publikum

Man skal kende til målgruppen, hvilke platforme der skal udvikles til og hvilken forretningsmodel der skal benyttes. En god app er designet til den bruger, der skal have den i hånden, ikke til den virksomhed der har sendt den på markedet. Et godt app-projekt starter derfor ikke overraskende med, at man har gjort sit forarbejde grundigt. Hvilken målgruppe henvender man sig til, og hvilke mål har man med appen? Hvem skal bruge appen, i hvilken situation og præcis hvad skal den bruges til? Faktum er, at det er svært at skabe en succesfuld app, hvis den favner for bredt.

Et velovervejet, funktionelt og flot design styrker din app

For at skille sig ud, er det vigtigt at tiltrække kundernes opmærksomhed – med moderne, iøjnefaldende og brugervenligt design. App design er mere end bare, hvordan din applikation ser ud, det handler om, hvordan det fungerer. Designet skal tage hensyn til mange parametre – eksempelvis brugernes evner, skærmens størrelse, app’ens formål mv. Hos Mustache har vi talentfulde og erfarne digitale designere, der står klar til at hjælpe med at visualisere dine ideer.

Vi designer digitale produkter og tjenester, der transformerer virksomheder, og resonerer med deres brugere. Vores designs tager udgangspunkt i brugervenlighed, moderne grafiske standarder, kvalitetsbilleder, lækre farvepaletter og interface oplevelser.

Hos Mustache udvikler vi flere typer af apps til iPhone, iPad,  og Android enheder. Så uanset hvad du har brug for, er vores team meget dygtige til at programmere apps af enhver kompleksitet. Vores designere og udviklere arbejder tæt sammen, for at skabe pålidelige og let skalerbare produkter.

Mustache er med hele vejen i din app udvikling

Har du nydt godt af vores råd, men sidder stadig med spørgsmålet om, hvordan man så laver appen? Så vil du med al sandsynlighed have brug for en hjælpende hånd, og er derfor landet det helt rigtige sted. Hos Mustache hjælper vi dig med at afdække dit behov og træffe den helt rigtige beslutning. For vi kender spillereglerne, og kan hjælpe dig med app udvikling, om end det er en start-up eller en eksisterende virksomhed du kommer fra. Vi kan håndtere hele projektets livscyklus: fra koncept til finpoleret produkt – fra strategi, design og lancering til drift og vedligeholdelse. Har du lyst til komme tættere på vores arbejde, kan du tjekke et par af vores cases, eller kontakte os her!